Aegopodium podagraria

Det fine, latinske navn i overskriften dækker over en plante, som mange haveejere ikke er særligt vilde med: skvalderkål. Det er meget vokselysten plante, der breder sig og er utrolig svær at komme af med, når den først har fået fat. Vi har også masser af skvalderkål i vores have. Lige siden vi flyttede ind, har vi forsøgt at fordrive den fra bedene. Men det er ærligt talt en uoverkommelig opgave, hvis det skal foregå manuelt eller ved at udkonkurrere den med andre planter. – Gift vil jeg simpelthen ikke bruge, så skvalderkålen står der stadig.

 

MosbergsSkvalder

 

Nu er det slut med kampen. Jeg har accepteret, at skvalderkålen er en del af haven, og det skulle jeg i virkeligheden have gjort for længe siden.

 

Live and let live

Det er fjollet, at jeg har brugt så megen tid på at forsøge at komme af med en plante, som stortrives i vores have. Nu har jeg bestemt, at jeg vil gøre mig nogle nye havetanker, som har mere fokus på at glædes over det, der gror og bor og summer, end på at prøve at få styr på uregerligheden. Jeg ved godt, at det ligger i havens DNA, at der er tale om kontrolleret kultur frem for vild natur. Men mon ikke der er lige så mange, der har udfordret den tanke igennem tiden, som der har accepteret den?!

 

MosbergsVildplante

 

I USA, som jo bl.a. er beboet af indvandrere fra Europa, der i sin tid tog haveidealer fra det gamle land med sig, er der opstået en bevægelse med fokus på “native gardening”. Her er man begyndt at tilplante haverne med lokale planter frem for importerede, fordi de passer både til dyr og klima på stedet. På den måde undgår man overdreven brug af vanding, gødning og gift. Også i Danmark bliver der talt mere og mere om, hvordan vi kan indrette vores haver, så de kan blive til oaser for insekter og fugle, fx i programmet Public Service på P1. Bl.a. opfordrer de folk til at slå deres græs mindre og plante flere bi- og insektvenlige blomster. Her kommer vi nok ikke til at omlægge græsplænen til en blomstereng, for husbonden fik sig en robotplæneklipper sidste år, som futter rundt i haven og går under navnet “Bendix”. Men til gengæld, gror skvalderkålen altså lystigt side om side med anden ukrudt og de planter, som vi har tilført.

 

 

Skøn og spiselig

Afslutningsvis vil jeg gerne slå fast, at skvalderkål faktisk er en dejlig plante. Dels er den skøn at se på, når den blomstrer. Dels smager den dejligt, og jeg bruger den ofte i maden om foråret. De nye blade er lækre i salat eller hakket som grønt drys.

 

 

Desuden skulle man efter sigende kunne farve med den, så det skal prøves af lidt senere på sommeren, tænker jeg.

4 Replies to “Aegopodium podagraria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *