Fredagsfund: bæredygtig juni

 

Vi går ind i juni i dag, og jeg håber på en lang og varm sommer. Denne uges fredagsfund har fokus på bæredygtige versioner af noget af det, man kunne få brug for i juni måned.

 

Solbriller

Jeg må indrømme, at jeg ofte er nærig, når det gælder solbriller, men det er der ikke noget bæredygtigt i. Det seneste billige par er lige gået i stykker, og nu går jeg og spejder efter nye. Denne gang har jeg bestemt, at de skal være bæredygtige. Jeg kunne godt finde på at købe disse flotte solbriller, der sælges af BuyNature, som er fremstillet af FSC mærket ibenholt. Brillen fås også i andre FSC certificerede træsorter.

Foto via BuyNature

 

Strandtaske

De flotte tasker fra danske rainTree er perfekte at tage med på standen. De er nemlig flettede at plastsnore, fremstillet i genbrugsplast, og der er små mellemrum, som evt. sand kan falde ud af igen. De fairtrade certificerede tasker fremstilles af enlige, indiske mødre, der forsøger sig selv og deres børn på den måde. Taskerne findes i et væld af glæde farver og min favorit er Madrads-modellen. rainTree sælger i øvrigt også lækre tandbørster i bambus samt krystaldeodoranter.

 

Foto via rainTree

 

Sommerkjole

Hvis det varme vejr bliver ved, er der brug for mange sommerkjoler. Det er besværligt at støve igennem mange genbrugsbrutikker for måske at være heldig at finde noget tøj, man både kan lide og passe. Derfor er AWearStore er velkomment initiativ. Her sælges der brugt tøj online, og siden er meget overskuelig, hvad angår størrelser. Man kan bestemt heller ikke beskylde dem for at være dyre. Tøjet indsamles og pakkes i Polen, hvilket er grunden til de billige priser. Det synes jeg sådan set bare, gør ideen endnu bedre. Den eneste mangel er, at det ville være rart at vide, hvilket materiale tøjet er lavet af, inden man køber. Her er jeg faldet for en fin sommerkjole.

 

Foto via AWearStore

 

Sommerchampagne

I juni blomsterer hylden, og der er ikke noget så skønt som hjemmelavet hyldeblomssaft. Altså lige bortset fra når der går vildgær i den. Det er sket for mig et par gange. Men har du mod på at gære din egen saft, så har Isabellas.dk en opskrift på, hvordan du selv laver din egen “hyldeblomstchampagne”. Det lyder virkelig lækkert, men med mine erfaringer med gæring, er jeg ikke helt sikker på, at jeg tør …

Foto via Isabellas.dk

 

Sindrige tanker

Skal dine overvejelser og oplevelser skrives ned, kunne det være i denne fine notesbog i 100% genbrugspapir og med vegetabilsk tryk fremstillet af det danske firma Message Earth. Bogen kan bl.a. købes hos grågrøn.

 

Hav en skøn juni hver og en!

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *