Furoshiki

 

For nogle år siden opdagede jeg furoshiki – den japanske kunst at pakke ting ind i stof. Den gang bestemte jeg, at jeg derefter ikke mere ville bruge gavepapir. Den beslutning har jeg desværre ikke holdt, men jeg har pakket mere ind i stof siden. Fordi det er smukt, bæredygtigt og en ekstra gave.

 

Foldeteknikker

I Japan har man igennem tiden udviklet foldeteknikker til forskellige typer af indpakning og opbevaring. Fx af bøger, vinflasker og kasser. Men et stort stykke stof – fx et smukt tørklæde – kan også bruges som en midlertidig taske. link Collective fremstiller de smukkeste tørklæder til formålet, og de har også lavet diagrammerne, som viser nogle af de mest almindelige foldeteknikker. Et andet godt sted at finde folde-inspiration er på Pinterest, hvor der er mange fine eksempler og diagrammer.

 

Instruktioner via link Collective

 

De store tørklæder fra link Collective er også perfekte til at hænge på væggen. Jeg har selv købt et par stykker, som jeg har haft hængende og givet som gaver.

 

Foto og design link Collective

 

Frihåndsfoldning

Når jeg selv pakker ind i stof, gør jeg det lidt mere på frihånd, men inspireret af furoshiki. Jeg kigger altid efter flotte tørklæder, viskestykker og lommetørklæder, når jeg er i genbrugsbutikker og på loppemarkeder. Ofte kan man købe dem for en slik, og det er en fin ekstra gave oveni gaven, som kan bruges igen. Enten som indpakning, til ophængning eller til sit oprindelige formål.

 

 

En af de ting, jeg vil holde udkig efter, når jeg er i Japan, er da også brugte tekstiler til furoshiki-brug. Jeg er spændt på, om jeg finder noget godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *