Fredagsfund: Sommerlæsning

Ferien nærmer sig, og en del af at feriere er at have tid til at læse for sjov. Fredagsfund i denne uge fokuserer på nogle af de bøger, som jeg har lyst til at læse i min sommerferien. Men først en anbefaling til alle, som har mod på at kaste sig over et lidt anderledes, men aldeles brilliant, engelsk forfatterskab.

 

Un lun dun og andet fantastisk

Den britiske forfatter China Mieville er en af mine absolutte yndlingsforfattere fordi han både er filosofisk, litterær, eksperimenterende og en stor fortæller på en og samme tid. Jeg kan anbefale, at man starter med den helt fantastiske børne- og bestemt også voksenbog Un lun dun. Her demonstrer Mieville, hvor aldeles magisk sprog er, mens han leger med den traditionelle heltindefortælling og alt andet, der kan vendes op og ned eller ind og ud. Bogen er desværre aldeles uoversættelig i sin sprogekvilibrisme, men jeg glæder mig til, at jeg kan læse den for mine unger. Er man til filosofisk og eksistentiel krimi eller science fiction, kan jeg også varmt anbefale The city and the city samt den helt uforlignelige Embassytown. Begge bøger eksperimenterer med deres respektive genrer og går samtidig langt ud over ethvert formats grænser i deres udforskning af virkelighed og sprog.

 

 

Verden ønsker

Inger Christensen er i mine øjne Danmarks største digter. Nu er et udsnit af hendes efterladte noter blevet samlet i et utrolig smukt værk, som Marie Silkeberg og Peter Borum har redigeret. Jeg har lige bestilt Verden ønsker at se sig selv, der, som min gode ven Jette udtrykte det i går, er en bog, der varer en livstid. Den består af side og og ned med skitser til kendte og ukendte tekster fra den store digters hånd. For mig at se findes der ikke mere ultimativ sommerferielæsning end dette.

 

 

En ide viser sig

En anden yndlingsforfatter er Haruki Murakami. Jeg glæder mig til at læse første del af hans nyeste, oversatte roman Mordet på kommandanten: En ide viser sigPå trods af, at der er temaer, der næsen altid går igen i hans forfatterskab, er jeg endnu ikke blevet træt af at blive lukket ind i hans verden, som altid indeholder flere lag end det direkte håndgribelige.

 

 

Mos og broderi

Et par skønne fagbøger kunne jeg også godt kapere. Især kunne jeg tænke mig at læse om moshaver, som jeg så lidt af, da jeg for nylig var i Japan. Annie Martins The magical world of moss gardening ser indbydende ud. Jeg har også planer om at eksperimentere mere med tekstiler og kunne godt tænke mig at lære mere om den japanske broderiteknik sashiko fra Jessica Marques smukke Make and mend.

 

 

God sommer til alle! – Hvad skal du læse i din sommerferie?

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *