Det forhåndendværende søms princip

For mange år siden faldt min gode veninde over vendingen “det forhåndenværende søms princip” i en artikel i et dameblad. Vi syntes begge, at det var meget flot formuleret, men jeg mindes ikke, at vi tænkte videre over, hvad det ville sige at udleve det. Vi var trods alt meget unge og meget sikre på, hvordan verden skulle arte sig, og hvordan vi ville indrette den. For nylig kom jeg i tanker om vendingen igen, og nu giver den på en helt anden måde mening for mig.

 

Begrænsning der beriger

I et samfund og en kultur, hvor vi har lært at vægte det nye, det perfekte og de ubegrænsede muligheder, kan det eksisterende ofte komme til at se ud som forhindringer, der hindrer os i at opnå det mere optimale. At leve efter det forhåndenværende søms princip går imod denne higen, som vi fra mange så sider indpodes med, fordi princippet i stedet er få det bedste ud af – ja, ligefrem nøjes med – det, der er. Faktisk er det ofte en befrielse at acceptere de begrænsninger, der indebærer. Det oplever jeg fx ift. min beslutning om ikke at købe nyt tøj mere. Det indsnævrer på den ene side udvalget ganske meget. Men på den anden side giver det mig lejlighed til at være kreativ med det tøj, jeg allerede har, og til at få det bedste ud af det udvalg af brugt tøj, der er til rådighed. Jeg har fx lappet tøj, der for længe siden var blevet lagt til side, fordi der var gået hul i det, men som nu har fået en fin renæssance. Desuden har jeg allerede sparet masser af tid og penge, fordi jeg ikke kigger på tøj særligt ofte, da jeg jo alligevel ved, at jeg ikke vil købe noget. Det var den samme historie med vores køkken sidste år, som vi endte med at tilpasse med et virkelig flot resultat, (som jeg aldrig har fået taget billeder af og vist på bloggen), frem for at kassere det og købe nyt.

 

 

At leve godt med det uperfekte

Det underliggende princip, handler om langt mere end at mindske forbrug, selvfølgelig. Det handler om at leve godt nok med det uperfekte og det, som er tilgængeligt her og nu, frem for hele tiden at jagte en uopnåelig perfektion. Det er noget, som fx har givet mig meget mere ro på ift. sygdom i familien, parforhold, børn, arbejde og hjem. At jeg fokuserer på de muligheder, der er her og nu, i stedet for at drømme om, hvor godt et eller andet kan blive i fremtiden, hvis ellers det ene eller det andet falder på plads. Jeg er en drømmer, så jeg har en stærk tendens til at fokusere på fremtidsmuligheder, og det gør jeg stadig. Men jeg er blevet meget bedre til ikke at lade mine drømmerier komme ud som en frustration over det, der er, og i stedet gøre dem til en positiv drivkraft mod det, der kan blive.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *